Find den perfekte Hozelock vandslange til din have
Udgivet 08.03.2026
Vi kender alle følelsen. Det er lørdag formiddag. Solen skinner, og du skal til at vande bede og krukker. Du trækker slangen ud og tænder for vandet. Du opdager dog hurtigt at den er knækket på midten, filtret ind i buskadset eller har udviklet utætheder ved samlingerne. Ikke nok med at dit havearbejde nu bliver forsinket, fører det også til en ekstra udgift, når du skal købe en ny vandslange.
For mange haveejere er en vandslange blot noget, som man køber i supermarkedet uden at tænke meget over valget. Men efter at have brugt de sidste uger på at teste Hozelocks komplette sortiment, kan vi afsløre, at der er en verden til forskel på disse vandslanger. Og på sigt kan det rette valg føre til lavere pris på grund af holdbarheden, såvel som gøre havearbejdet nemmere og sjovere.
Hozelock beskriver sine slanger som designet til at gøre vanding ubesværet. De skal være fleksible, stærke og modstandsdygtige over for daglig brug. Men passer det i virkeligheden? Vi har haft fingrene i fire forskellige modeller fra deres katalog.
- Tuffhoze
- Select
- Ultraflex
- Ultimate
Vi har rullet dem ud, vredet dem, snoet dem og vandet bede og planter i timevis, og altså grundigt udsat dem for det danske sommervejr for at finde ud af, præcis hvilken slange der passer til dine behov. God læselyst!
Indholdsfortegnelse
- Hvad skal du kigge efter i en vandslange?
- Tuffhoze – En solid vandslange af stof
- Select – En prisvenlig arbejdshest
- Ultraflex – Når kvalitet er vigtigt
- Ultimate – Luksus uden kompromiser
- Konklusion og vinder
Hvad skal du kigge efter i en vandslange?
Før vi dykker ned i testen af de enkelte modeller, er det værd at bruge et par minutter på at forstå, hvad der egentlig adskiller en god slange fra en dårlig. For selvom det måske blot er en vandslange, så er teknologien bag blevet ganske avanceret, hvis man køber kvalitet. Når du skal investere i en ny haveslange, er der derfor flere forskellige ting at overveje.
Holdbarhed og materiale
Den største forskel ligger i hvilket materiale som slangen er lavet af. Billige slanger er ofte af ren PVC, som kan blive stive og skøre af frost og UV-stråling. Kvalitetsslanger fra Hozelock har forskellige lag af PVC og tekstil, der gør dem både fleksible og modstandsdygtige over for revner og ældning. Overvej derfor, om slangen skal kunne tåle at ligge fremme året rundt, eller om den bliver rullet ordentligt sammen og gemt væk efter hver brug.
Håndtering
Vandslanger af ren PVC eller andre billigere materialer slår ofte knuder på sig selv, knækker, eller har andre problemer med håndteringen ved helt normal brug. Det kan hurtigt blive irriterende at skulle stoppe havearbejdet for at løse en knude, hvor slangen så få minutter senere har lavet en ny løkke. Her spiller anti-kink og anti-twist teknologier en afgørende rolle. Nogle slanger har nemlig en særlig konstruktion, der forhindrer dette.
Fleksibilitet og vægt
En stiv slange er besværlig at manøvrere rundt om hjørner og bede. Ligesom den også har det med at hænge fast i buskadset eller i hjørnet på huset. En tung slange er derudover træls at slæbe rundt på, især når den er fyldt med vand og man skal trække den over til æbletræet i den anden ende af haven. De nyeste materialer, som "Soft & Flex", gør slangen overraskende let og smidig, uden at den går på kompromis med styrken eller holdbarheden.
Tilslutninger
Det nytter ikke noget med en verdensklasse slange, hvis den lækker vand i begge ender. Samtidig bør slangen også have en standardstørrelse, såsom ½" eller ¾", så du kan bruge den med eksisterende eller fremtidigt udstyr. Kvalitetsslanger leveres ofte med forudmonterede fittings af god kvalitet, der passer til dit eksisterende vandingssystem. Det skal være nemt at klikke til og fra uden at det drypper.
Med den viden i mente, så lad os se på hvordan Hozelocks modeller klarer sig i praktisk brug.
1. Tuffhoze – En solid vandslange af stof
Bedst til: Gør-det-selv-manden, den professionelle rengøring og haveejere med pladsmangel.
Pris fra 449,00 kr.
Allerede da vi pakkede Tuffhoze ud, kunne vi mærke, at der her var tale om noget særligt. Slangen ligner mere et tykt eller flettet stofreb end en traditionel vandslange. Tuffhoze er Hozelocks bud på en hybrid vandslange, og den er markant anderledes end de andre modeller.
Man kan ikke undgå at bemærke den lave vægt. Den er op mod 50% lettere end en traditionel PVC haveslange, hvilket gør den utrolig nem at hive rundt i hele haven, også over en våd græsplæne. Det er i sig selv en positiv ting allerede, men hvor den virkelig skinner er når man prøver at få den til at knække.
Uanset hvordan vi vred og drejede den, blev den ved med at have et jævnt vandtryk. Hozelock har nemlig udviklet den indvendige del med en blød og trykfast Dura-Tech PVC-kerne, der faktisk kan klare helt op til 40 bar, og så omviklet indmaden med en slidstærk Tuff-Fibre tekstilfletning.
Og fordi slangen er så kompakt når den ikke er fyldt med vand, er den nem at opbevare og flytte rundt på efter behov. Den fylder næsten ingenting på en vogn eller i en kurv. Slangen fås i længder fra 12,5 m til 35 m, og kommer med monterede samlebeslag, der er 100% kompatible med alle Hozelocks fittings.
Typiske anvendelsesområder:
- Haven og terrassen: Til daglig vanding og rengøring, hvor lav vægt og kompakt opbevaring er en fordel.
- Professionel rengøring: Til gør-det-selv-projekter og grundig rengøring af bil, terrasse og indkørsel.
- Pladsmangel: Ideel til haveejere med begrænset opbevaringsplads, da slangen fylder minimalt.
Vores dom: Fremragende til langt de fleste opgaver i haven. Føles mere som et værktøj end en haveslange.
2. Select – En prisvenlig arbejdshest
Bedst til: Den praktiske haveejer, der har brug for en pålidelig slange til de daglige gøremål uden at sprænge budgettet.
Pris fra 268,00 kr.
Select kollektionen er Hozelocks budgetvenlige vandslanger. Men lad dig ikke narre af dette. Disse slanger er solide og godt designede, og gør derfor alt hvad man kunne håbe på. Da vi tog Select ud af kassen, føltes den umiddelbart som en "rigtig" haveslange.
Den er tilpas stiv til, at man kan mærke kvaliteten. Dog er den ikke så stiv, at den er besværlig at håndtere. Vi sætter også pris på, at den kan klare både sol og frost, hvilket gør den oplagt til at ligge ude i haven som fast inventar, og at man derfor ikke skal bekymre sig om at rulle den pænt på plads i skuret efter hver brug.
Det som vi virkelig blev imponeret af med denne slange må siges at være holdbarheden. Den flettede struktur giver slangen en ekstra styrke, der gør, at den modstår at blive trukket hen over skarpe kanter og belægningssten.
Typiske anvendelsesområder:
- Daglig havebrug: Pålideligt til vanding af bede, plæner og krukker.
- Fast installation: Kan ligge ude året rundt takket være UV- og frostbestandighed.
- Budgetbevidste haveejere: God kvalitet til en fornuftig pris. Fås i 20 m, 25 m og 50 m.
Vores dom: En holdbar og pålidelig slange. Perfekt til den almindelige have uden de store udfordringer.
3. Ultraflex – Når kvalitet er vigtigt
Bedst til: Haver med mange bede, hjørner og forhindringer.
Pris fra 349,00 kr.
Hvis din have er indrettet med snoede stier, buske eller havebede, som du skal navigere udenom, så er Ultraflex noget for dig. Som navnet antyder, er denne haveslange nemlig virkelig fleksibel.
Vandslangen er bygget til at bevæge sig nemt rundt i hele haven. Hozelock har nemlig benyttet deres unikke Soft & Flex™ teknologi, der uden tvivl gør en markant forskel. Sammenlignet med Select slangen, så føles Ultraflex blødere og mere håndterbar i hænderne, især når den er fyldt med vand. Det gør den nem at føre rundt i haven, uden at du skal kæmpe.
Samtidig har disse modeller også TNT™ anti-twist teknologien indbygget. Vi har prøvet flere forskellige og besværlige haver med denne slange, og uanset hvad så rettede Ultraflex sig stille og roligt ud. Og når man samtidig også får både UV- og frostbeskyttelse, er der her tale om en vandslange af høj kvalitet, der gør havearbejdet væsentligt nemmere.
Typiske anvendelsesområder:
- Komplekse haver: Til haver med mange sving, bede og forhindringer der kræver god manøvredygtighed.
- Anti-twist brug: Ideel til alle, der er trætte af knuder og vrider i slangen under arbejdet.
- Året rundt: UV- og frostbeskyttelse gør den egnet til både sommer og vinter. Fås i 20, 25 og 50 meter.
Vores dom: En genial opgradering for alle, der er trætte af at bruge tid på at rede slanger ud i stedet for at vande.
4. Ultimate – Luksus uden kompromiser
Bedst til: Den kræsne haveentusiast med en stor have, der forlanger det bedste.
Pris fra 359,00 kr.
Hozelock Ultimate vandslangen er resultatet af alt det bedste som producenten har udviklet gennem tiden, kombineret i én enkelt slange. Den er designet til de haveejere der ikke bare vil have en slange der virker, men derimod en slange der gør oplevelsen behagelig fra start til slut.
Haveslangen har et ekstra lag af opskummet Soft & Flex™, som gør den utrolig behagelig at have fat i. Den er utroligt let at flytte rundt på, hvilket gør selv de lange udgaver på 50 meter nemme at håndtere. Og ligesom Ultraflex, så har Ultimate selvfølgelig også anti-twist teknologi, så du slipper for knuder.
Men ikke nok med det. Vandslangen har også en ekstra forstærkning af lagene af PVC. Hozelock reklamerer endda med, at den har anti-crush teknologi, der kan modstå vægten fra bildæk eller andre tunge genstande. Alt i alt, er dette altså en solid og lækker haveslange, der er bygget til at holde i mange år, uanset hvad du udsætter den for.
Typiske anvendelsesområder:
- Store haver: Optimal til lange afstande takket være letheden og fleksibiliteten, selv i 50 meters udgaven.
- Krævende brug: Anti-crush teknologien gør den ideel til steder, hvor slangen kan blive kørt over eller belastet.
- Den dedikerede haveejer: Til dem der vander ofte og ønsker en førsteklasses oplevelse hver gang.
Vores dom: Den ultimative vandslange. En af de dyreste i testen, men også en af de bedste. Køb denne, hvis du vander meget og sætter pris på ting der bare fungerer.
Konklusion og vinder
Efter at have testet hele Hozelock-serien grundigt, står det klart, at der ikke findes én "bedste" slange. Det rigtige valg afhænger af din have, dine vaner og dit budget.
- Tuffhoze: Har du brug for en kompakt, ekstremt stærk og alsidig slange til både have- og terrassevask, så er Tuffhoze et genialt valg.
- Select: Vil du have en solid og pålidelig standardslange til en fornuftig pris, så vælg Select.
- Ultraflex: Kæmper du konstant med knuder og knæk i en ujævn have, vil Ultraflex gøre en kæmpe forskel.
- Ultimate: Ønsker du den absolutte haveslange, der kombinerer lethed, komfort og holdbarhed, så er Ultimate det bedste valg.
Hos vandslanger.dk har vi hele Hozelock-sortimentet på lager, og vores eksperter står klar til at hjælpe dig med at finde den perfekte løsning til netop din have. Kontakt os for personlig vejledning via kundeservice@vandslanger.dk, hvor vi stræber efter at besvare enhver henvendelse hurtigst muligt.